Pavlova
Pavlova er en klassisk dessert med en sprød yderside og en luftig midte, perfekt til at imponere dine gæster. Når den bages i en Invoq ovn, sikrer du præcise resultater med perfekt sprødhed og tekstur. Denne opskrift er skabt til industrikøkkener, hvor kvalitet og effektivitet går hånd i hånd.
Ingredienser til marengsbund
4 æggehvider
2 tsk majsmel
250 g sukker
0,5 tsk æblecidereddike
0,5 tsk vaniljesukker
Ingredienser til fyld
3 dl piskefløde
Friske bær
Karamelkugler
Jordbæris
Fremgangsmåde
1. Pisk æggehviderne i en skål, indtil de bliver luftige og danner stive toppe.
2. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen under konstant piskning – processen tager ca. 5 minutter.
3. Sigt majsmelet i marengsen og tilsæt derefter æblecidereddike og vaniljesukker.
4. Pisk yderligere ca. 10 minutter, indtil marengsen er sej og blank.
5. Fordel marengsen på en bageplade beklædt med bagepapir – enten som individuelle portioner eller én stor bund.
Bag på følgende måde:
Forvarm – 125°C – 1 minut
Sæt bagepladen i ovnen.
Varmluft – 115°C – 20% blæserhastighed – åbent spjæld – 1,5 time
Afkøling: Lad marengsen køle af i ca. 30 minutter, inden den pyntes.
Samling og pynt
1. Pisk fløden, indtil den bliver til luftig flødeskum.
2. Fordel flødeskummet over marengsbunden.
3. Pynt toppen med friske bær og små karamelkugler.
4. Inden servering lægges en kugle jordbæris på midten, og kagen drysses med ekstra karamelkugler.
Anbefalet plade
Kokkens tip